Tuesday, March 28, 2006

Retssikkerhed for burhøns !

Retssikkerhed er grundstammen i et hvert demokrati. Det vil vel ingen erklære sig uenige i. I folkeskolen havde jeg en dansk, historie og geografi lærer, som for øvrigt var venstremand – en af de rigtige liberale venstremænd, fra før handelshøjskoledrengene begyndte at overtage partiet. Han belærte os med ophøjet ærefrygt, om nødvendigheden af tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt (figuren er fra Samfundsfag.dk)Det teoretiske grundlag (trias politica) er udarbejdet af Montesquieu, hvis nogen er interesseret i den slags.



På TV i går så man Pia Kjærsgaard, Jens Rohde og Marianne Jelved, som alle – trods at sidstnævnte er helt uden for indflydelse – tilhører den lovgivende magt, nærmest overbyde hinanden i forsøg på at opfordre politi og domstole at agere på en bestemt måde i forhold til imamerne. Rohde og Kjærsgaard "overvejer" på forhånd lovstramninger, hvis ikke domstole og politi makker ret. Som demokrat er jeg selvsagt krænket af denne manglende respekt for demokratiets grundlæggende spilleregler. I forhold til verserende politi- og retssager har politikere een og kun een rolle at spille: HOLD KÆFTEN LUKKET!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home