Monday, August 06, 2007

Tour de Farce II

Jeg tog fejl. Evans vandt ikke Touren, det gjorde den dopede Contador. Surt show. Rasmussen vil dog for alle sande cykelsportselskere altid stå som den reelle vinder af TDF2007.

Et par punkter i debatten har stødt mig efter touren. Folk som overhovedet ikke kender til reglerne om advarsler, har fuldstændigt misforstået situationen. Mange har den fejlagtige opfattelse at advarsler indikerer doping. Det er simpelthen ikke korrekt. Advarsler repræsenterer situationer, hvor ryttere et tilladeligt antal gange ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om deres opholdssted. Nøgleordet er tilladeligt!To advarsler accepteres fordi det reelt er umuligt altid rettidigt at underrette UCI når man ændrer planer, f.eks. af private årsager.

UCI bør derfor nu offentliggøre en komplet liste over ryttere med addvarsler (een eller to), i hvert fald de ryttere, som deltog i årets TDF. Kun på den måde undgår man at flere uskyldige ryttere lynsches som Rasmussen er blevet, bare fordi nationalistiske medarbejdere i UCI lækker oplysninger om nøje udvalgte ryttere fra små cykelnationer. Sådan som det kører nu er det pressen og illoyale medarbejdere i UCI der ebstemmer hvem der må gennemføre og vinde cykelløb! Har Contador f.eks. advarsler fra UCI?

Det krænker for øvrigt min intelligens, at så mange er hoppet på løgnen om at Rasmussen blev fyret fra Rabobank fordi han havde løjet for holdet. Man fyrer altså ikke en mand for at lyve for holdet, når han fører TDF. Man fyrer ham heller ikke hvis han slår sportsdirektørens bedstemor ihjel eller hvis han knepper sportsdirektørens kone. Man venter til efter løbet! Historien er mere tyndbenet end Rasmussen selv! Rasmussen blev fyret præcis den dag, da det stod klart, at han ville vinde TDF, efter at DeRooij havde siddet i et tre-timers marathon møde med TDF ledelsen. Der er ingen tvivl om at De Rooij på mødet har ladet sig ture til at fyre Rasmussen, og historien om de interne løgne var åbenbart det bedste bud på en undskyldning. YNKELIGT!

I øvrigt florerer der nu en historie om , at Cassani ikke kunne have truffet Rasmussen i sindsygt regnvejr som påstår, for der var ikke kraftigt regnvejr på angivne tid og sted.

Istedet fik vi nu "indsat" den pæne pæne Contador som en marionet vinder af TDF. Hvilken skandale!

Labels: , , , ,

0 Comments:

Post a Comment

<< Home