Monday, August 06, 2007

Tour de Farce II

Jeg tog fejl. Evans vandt ikke Touren, det gjorde den dopede Contador. Surt show. Rasmussen vil dog for alle sande cykelsportselskere altid stå som den reelle vinder af TDF2007.

Et par punkter i debatten har stødt mig efter touren. Folk som overhovedet ikke kender til reglerne om advarsler, har fuldstændigt misforstået situationen. Mange har den fejlagtige opfattelse at advarsler indikerer doping. Det er simpelthen ikke korrekt. Advarsler repræsenterer situationer, hvor ryttere et tilladeligt antal gange ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om deres opholdssted. Nøgleordet er tilladeligt!To advarsler accepteres fordi det reelt er umuligt altid rettidigt at underrette UCI når man ændrer planer, f.eks. af private årsager.

UCI bør derfor nu offentliggøre en komplet liste over ryttere med addvarsler (een eller to), i hvert fald de ryttere, som deltog i årets TDF. Kun på den måde undgår man at flere uskyldige ryttere lynsches som Rasmussen er blevet, bare fordi nationalistiske medarbejdere i UCI lækker oplysninger om nøje udvalgte ryttere fra små cykelnationer. Sådan som det kører nu er det pressen og illoyale medarbejdere i UCI der ebstemmer hvem der må gennemføre og vinde cykelløb! Har Contador f.eks. advarsler fra UCI?

Det krænker for øvrigt min intelligens, at så mange er hoppet på løgnen om at Rasmussen blev fyret fra Rabobank fordi han havde løjet for holdet. Man fyrer altså ikke en mand for at lyve for holdet, når han fører TDF. Man fyrer ham heller ikke hvis han slår sportsdirektørens bedstemor ihjel eller hvis han knepper sportsdirektørens kone. Man venter til efter løbet! Historien er mere tyndbenet end Rasmussen selv! Rasmussen blev fyret præcis den dag, da det stod klart, at han ville vinde TDF, efter at DeRooij havde siddet i et tre-timers marathon møde med TDF ledelsen. Der er ingen tvivl om at De Rooij på mødet har ladet sig ture til at fyre Rasmussen, og historien om de interne løgne var åbenbart det bedste bud på en undskyldning. YNKELIGT!

I øvrigt florerer der nu en historie om , at Cassani ikke kunne have truffet Rasmussen i sindsygt regnvejr som påstår, for der var ikke kraftigt regnvejr på angivne tid og sted.

Istedet fik vi nu "indsat" den pæne pæne Contador som en marionet vinder af TDF. Hvilken skandale!

Labels: , , , ,

Friday, July 27, 2007

Tour de Farce

Would Michael Rasmussen still have been in the Tour de France if he was from France or Spain? I think so! In order to save the pices of the race the arrangers needed the right winner this year, after last years scandal. A young pretty guy from one of the great cycling nations, that is France, Spain, Belgium or Italy. The pretty Contador is the perfect choise, the ugly Rasmussen is not!

Jeg skriver normalt kun på dansk, men da denne historie er international, startede jeg lige med en engelsk "teaser."

Da dette forum blev oprettet, var det for at diskutere yttringsfrihed og specielt misbrug af yttringsfrihed. Pressens lynschning af Michael Rasmussen er et eksempel på det sidste. Pressen's velkoordinerede kampagne mod Rasmussen endte på den eneste måde den kunne ende. Rabobank blev tvunget til at trække ham fra løbet, på trods af at der ikke er skyggen af bevis for at manden er dopet. Dette er en skandale. Det er nu reelt pressen som afgør hvem der må vinde Tour de France. Rasmussen faldt ikke i god smag (årsagen diskuteres i "teaseren" og herunder på dansk), og han skulle derfor ud af løbet for en hver pris.

Ville Michael Rasmussen stadig være med i Tour de France, hvis han var franskmand eller spaniol. Jeg tror det. For at reddes stumperne af løbet var arrangørerne nødet til at få "den rigtige vinder af løbet " i år efter skandalen sidste år: Det vil sige en køn ung rytter fra en af de store cykelsportsnationer, dvs Frankrig, Spanien, Belgien og Italien. Contador er trods den mulige indblanding i den spanske skandale det helt oplagte valg. Problemet var så at Rasmussen, kørte alt for stærkt. Himmel og helvede blev derfor sat i bevægelse for at få Rasmussen udelukket.

Kampagnen mod Rasmussen har sjovt nok sit udspring i danmark hos DR, som startede med at bore i historien om advarlerne for ikke at have informeret dopingmyndighederne godt nok om sit opholdssted. Rasmussen sagde urigtigt til pressen, at han kun havde 1 advarsel. Det har efterfølgende vist sig at Rasmussen havde 2 advarsler fra UCI. Masser af ryttere i Tour feltet har en eller to advarsel fra UCI (tallet >100 er blevet lækket, men er ikke bekræfter). Fordi reglerne er så vanskelige at håndtere for rytterne har man indført at to advarsler er OK. Det holder Rasmussen sig altså inden for. Denne historie var derfor i sig selv uinteressant. I øvrigt forsøgte DR at mistænkleliggøre det at Rasmussen trænede i Mexico, som noget der i sig selv indikerer urent trav.

Ud over de 2 UCI advarsler havde Rasmussen 2 andre advarsler fra Anti doping Danmark. Rasmussen er kun tvunget til at give oplysninger om opholdssted fordi han ønsker at køre på landsholdet, idet han har sin licens i Monaco (tidl Mexico). Disse advarsler er derfor kun interessante i forhold til Rasmussen's landsholdsdeltagelse, og den sag sluttede selvsagt da Rasmussen blev udelukket. Sagen har ingen betydning for touren. Advaslerne kommer i øvrigt ikke - modsat hvad dele af pressen har skrevet - til at tælle med når reglerne skærpes til efteråret. Kun advarsler fra det nationale forbund, hvor man har licens kommer til at tælle med i de to tilladte/accepterede advarsler.

Næste skridt i kampagnen mod Rasmussen kom fra en i øvrigt helt ukendt tidligere mountain bike rytter, som pludselig med 5 års forsinkelse kom i tanker om at Rasmussen havde bedt ham om at smugle et ulovligt præparat. I mange nationer er den slags beskyldninger, som fremsættes så sent at den anklagede ikke har en jordisk chance for at rense sig selv, faktisk strafbare på linie med injurier. En anklage om at Rasmussen da han kørte mountain bike måske har været inpliceret i doping er jo egentlig også ret ligegyldig, når man ser på antallet af ryttere i tour feltet der efterfølgende har testet positivt og alligevel kører med, og sammenlignet med at den beviseligt dopede vinder fra sidste år endnu ikke er frataget sejren. Han kommer selvfølgelig også fra et stort land med mange sponsor og tv-penge på spil...... Hvis det mod forventning kan bevises at Rasmussen har været indvolveret i doping som Mountain Bike rytter, så bør han selvsagt udelukkes fra at køre Mountain Bike i 2 år!

Den sidste tråd i det spind af uunderbyggede beskyldninger, som endte med at Rasmussen blev trukket ud af touren, blev søreme også lanceret af DR, som kørte en historie på at den tidligere rytter og nuværende kommentator Cassani havde set Rasmussen i Italien, på et tidspunkt da Rasmussen hævder at have været i Mexico. Dette var dråben, som fik Rabobank til at trække Rasmussen fra løbet. Sjovt at DR som har forsøgt at læse noget belastende ind i at Rasmussen træner i Mexico, pludselig finder det belastende at han var i Italien. I øvrigt er Cassani selv en uren rytter. Han er plettet af at have kørt på det superdopede Ariostea hold (samtidig med Riis og Rolf) og har i øvrigt mange gange fået målt hematokritværdier langt over 50..... Hvilket vidne!

Michael Rasmussen har afvist at benytte sine private papirer (pas mv) til at rense sig selv, og det er derfor umuligt nu og her at fastslå om Cassani eller Rasmussen taler sandt. Pointen er at uanset hvor Ramussen var, så er han blevet hængt ud, dømt og udelukket på et uunderbygget grundlag.

Jeg forstår godt at Rasmussen afstår fra at benytte personlige papirer som dokumentation, og iøvrigt ikke udtaler sig til pressen. Alt hvad han har sagt er blevet vendt, drejet, forvrænget, stillet på hovedet og efterfølgende brugt mod ham. Faktum er at hvis man stiller en mand 10000 spørgsmål, så vil han statistisk set på et tidspunkt svare forkert eller modsige sig selv. Er det at lyve?

Hovedskurken i lynschningen af Rasmussen er Danmarks Radio. DR's motiver ligger lige for. Den store konkurrent TV2 havde hovedrettighederne til touren og Rasmussens gule trøje gav TV2 enorme seertal. Den internationale sportspresse burde ikke ukrittisk have bragt de uunderbyggede beskyldninger mod Rasmussen videre, men gjorde det fordi Rasmussen ikke var den rigtige og populære vinder, som Contador vil være det.

I øvrigt har idioterne forregnet sig, for Cadel Evans napper Contador på enkeltstarten og vinder hele lortet. På den måde ender man med en vinder med endnu lavere medieappeal end Rasmussen, og det har pressen rigtigt godt af!

For mig og mange andre cykelsportselskere vil Rasmussen være "de facto" vinder af Tour de france 2007, indtil det dokumenteres at har har været dopet, og det tror jeg ikke sker.

Labels: , , , , ,