Monday, September 17, 2007

Selvcensur i DF?

Under Mohammed krisen var vi mange som nåede frem til at en smule selvsensur og hensynstagen til sine medmennesker kan være nødvendig i en verden, hvor vi ikke længere lever i isolerede enklaver.


Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard var blandt de som stod principfast på at ytringsfriheden er og skal være ubegrænset og ukrænkelig. Det er derfor meget interessant at et af DF's medlemmer nu er blevet presset til at melde sig ud (der blev truet med eksklussion) af partiet fordi hun til partiets landsmøde bl.a. sagde at "alle muslimer skal ud af europa" og med et smil på læben ytrede ønske om en "muslimfri dag hver uge".


I forhold til nogle af de ytringer, der tidligere er kommet fra Mogens Camre og "de sorte præster" er disse ytringrer i mine øjne relativt harmløse, og jeg vælger faktisk at opfatte dem humoristisk, for hun kan da ikke i ramme alvor have ment at disse forslag skulle udmyntes i lovforslag el. lig. Folketinget kan jo dårligt vedtage at alle muslimer skal udvises fra Europa!


I øvrigt var der andre medlemmer som på samme landsmøde sagde ting der i mine øjne er værre. F.eks. var der en ældre herre som mente at "de danske fængsler er overfyldte af sønner af muslimer, fordi koranen er fuld af ondskab". Denne udtalelse er en klar opvertrædelse af racismeparagraffen, og den bør derfor medføre en politimæssig efterforskning, og efterfølgende domsfældelse. Hvis der skulle være bare en smule konsekvens skulle denne herre vel også have sparket. Nu handler det jo nok ikke om konsekvens, men snarere om at markere i medierne at der er grænser for racismen, selv i DF!

Nu så jeg tilfældigvis en båndet optagelse af den nu udmeldte dames indlæg, og jeg bed tydeligt mærke i, at der var rigtigt rigtigt mange som klappede, og der var INGEN som buede! Skal de der klappede også ekskluderes, eller er det i DF er i orden at være enig i det der blev sagt, når bare man ikke siger det højt, når der er kamera på?

Man kan nu konkludere, at DF ikke mener, at ytringsfrihed skal begrænses af hensyn til andre mennesker. Til gengæld skal ytringsfriheden begrænses, når partiets mulighed for politisk indflydelse er på spil. Kan dobbeltmoralen blive værre?

Labels: , , ,

Thursday, September 13, 2007

Asocialministeren

Karen Jespersen er til min skræk blevet socialminister - igen!

I intet andet parti end Venstre kan man på den måde gøre lynkariere. Fortilfældene skræmmer. Man behøver bar nævne Klaus Riskjær. Venstre troede også at de havde gjort et kup med ham.......

Det må egentlig være surt at være "rigtig venstremand", have aftjent sin værnepligt i VU, i partiforeningen, og som menigt folketingsmand, og så på den måde blive overhalet inden om af en levebrødspolitiker og en potentiel stemmefisker som Karen Jespersen. Det er selvfølgelig statsministerens og venstres problem, som vi andre ikke skal blande os i, men set ude fra ligner det grov illoyalitet over for de tro partisoldater.

Fogh får hænderne fulde med Karen Jespersen. Hun lader sig ikke skubbe rundt på samme måde som de andre nikkedukker i regeringen, og det vil næppe vare længe før hun er i åben strid med Thor P og Klaus L. Frederikssen.

Mange har nævnt at Karen Jespersen udnævnes for at give regeringen en social profil. Det er jeg ikke enig i. Karen Jespersen har altid været en enkeltsagspolitiker, og hendes "sag" er nu ikke længere socialpolitik med "kampen mod islams kvindeundertrykkelse".

Jeg tror at Fogh vover det ene øje med KJ, i et håb om at få hende tilbage i mediernes søgelys, således at næste valg kan komme til at handle om "islamspørgsmålet". Fogh har dog luret at Karen's holdninger (deportation til øde øer mv.) er for rabiate til at hun kan være ansvarlig minister for området, og derfor har han klogeligt holdt fast i den ellers voldsomt belastede Rikke Hvilshøj.

Fogh har dog i mine øjne forregnet sig. De stemmer der kunne fiskes på antiislamiske synspunkter har højrefløjen fisket for længst, og de fleste midtervælgere er faktisk trætte af at man konstant forsøger at pålægge islam skylden for alt ondt i verden.

Gad egentlig vide hvordan Fogh, som jo er så angst for at blande relegion og politik sammen, stiller sig til sin nye ministers medlemskab af den fanatiske organisation "Giordano Bruno Selskabet"? Sjældent har der eksisteret tættere sammenblanding af (i dette tilfælde modstand mod) relegion og politik. Jespersens fanatiske had til islam vil uvægerligt gennemsyre alt hun foretager sig som socialminister. Da hun i går gav sit første TV interview fik hun det straks til at handle om islam, selv om hun blev spurgt om noget helt andet.

Hvad bliver det næste? En scientologymand som kirkeminister? Øjvind Vesselbo som miljøminister? Brina Mikkelsen som kulturminister? ..... åhja..... men så Søren Krarup som kulturminister da?

Hvis nogen ligger inde med en medlemsliste for Giordano Bruno Selskabet, kunne det være interessant at få den offentliggjort, så vi kan se hvad det er for en loge, Fogh har inviteret med til bords. Ud over Jespersen har folk som Jette Plesner Dali, Lars Hedegaard, Helle Merete Brix og Henrik Gade Jensen været nævnt som sandsynlige medlemmer. Hvilke andre islamofobe skelletter er der i skabet? Hvem er ellers rådgivere for Danmarks regering?

Labels: , , ,

Wednesday, September 12, 2007

De røde lejesvende sættes på plads!

Ekstrabladet beskriver i dag, hvordan DR's Jens Blauenfeldt har måttet undskylde for udtalelser om at USA havde godt af 11/9. Endnu en gang er de "røde lejesvende" dermed blevet sat på plads, og roen i det borgerlige Danmark er reetableret. Hvor ville vi være henne, hvis de uafhængige medier begynder at have standpunkter som er uafhængige af den danske regerings?

ALDRIG har der reelt set været mindre ytringsfrihed i danmark. Dvs for alle andre end højrefløjen.......

Højrefløjen har fuldstændigt frie hænder til at udtrykke sit racehad og andre rabiate holdninger. Man kan f.eks. sagtens blive minister, selv om man har ytret ønske om at kriminelle indvandrere (ikke kriminelle generelt) sendes ud på en øde ø. Man kan være politisk ordfører for et parti som er parlamentarisk grundlag for regeringen selv om man har været medlem af både DDF og DNSAP.

SKRÆMMENDE!!

Labels: , ,