Asmaa sagen

Må en kvinde bære tørklæde på folketingets talerstol ? Må man som folkevalgt politiker nægte at give en anden folkevalgt politiker hånden?

Højrefløjen er rystet! Tænk hvis Asmaa kommer i tinget. Det danske demokrati vil bukke under øjeblikkeligt. Det er jo velkendt, at et moderne vestligt demokrati bygger på to søjler. At man ikke har tørklæde på og at man skaludveksle døde hudceller og vira ved at klemme hinandens hænder når man mødes! Hvor er vi henne, hvis man piller ved disse grundlæggende forudsætninger for vores demokrati.

Man risikerer at muslimske kvinder begynder at deltage aktivt i samfundet hvis rollemodeller som Asmaa offentligt anskueliggør at man som ung muslimsk kvinde godt kan være politisk aktiv, godt kan sige mændene imod offentligt og i øvrigt godt kan vælge tørtklædet til? Det vil jo hamre en pæl gennem fordommene, og hvordan skal vi dog have demokrati uden fordomme, hvordan skal vi kunne have demokrati uden uhyggiejniske hilsener?

Døden er en skandale!

En artikkel optog mig meget for nogle måneder siden. Jeg fik pga. forglemmelse aldrig bragt linket til historien, men her er det.....

Under overskriften "Døden er en skandale" fortæller idehistoriker Malene Busk om relegionens rolle. Hun skriver bl.a:

"Religionen, derimod, er kun med til at standse de store spørgsmål lige der, hvor de begynder at blive interessante. I stedet har religionen kidnappet vores sorg og vores store følelser, mener idehistorikeren".

Jeg har tidligere her på siden skrevet om det "meningsdommeri", som præger den danske folkekirke, og om den manglende ytringsfrihed for præster. Malene Busk, og mange af de følgende læserreaktioner, sætter nødvendigheden af denne diskussion i relief.

Kristen informationskontrol ?

Endnu engang har en person påkaldt sig vrede fra det yderste relegiøse højre i Danmark ved at ytre sig ugudeligt.

Det hele startede med at James Cameron lavede en film om det som hævdes at være Jesu grav. Dette er formodentlig ikke rigtigt, men derfor kan filmen jo være god nok alligevel! Den relegiøse højrefløj verden rundt er selvsagt sure over filmen - det er de i deres gode ret til - det er jo næsten lige så krænkende som Muhammed tegningerne!

Debatten om filmen blev så hed at en dansk teologi professor Svend Andersen fra Århus Universitet gik i pressen med en relativt forsigtig og moderat formuleret udtalelse om at "opstandelsen måske kan forstås symbolsk, og at et evt. fund af Jesu grav derfor ikke underminerer den kristne tro". Efterfølgende har den danske relegiøse højrefløj raset. Man er ikke rigtigt kristen, hvis man ikke tror på den kødelige opstandelse, skriver Asbjørn Rasmussen på JesusNet.dk. Indre Missions formand Anders Dalgaard har foreslået at biskopperne skal udsende et hyrdebrev, som maner al tvivl om opstandelsen i jorden. Svend Andersen har efterfølgende uddybet sine udtalelser bl.a. på Religion.dk.

Pointen i forhold til ytringsfrihed er selvsagt at den danske (relegiøse) højrefløj i denne sag gør sig skyldig i mange af de "forbrydelser", som imamerne gjorde da de krævede undskyldninger og at statsministeren tog afstand fra Jyllandsposten. De kristne ekstremister har lige så lidt repekt for Svend Andersens ytringsfrihed som imamerne havde det for Jyllandspostens. Faktisk synes jeg at de kristnes reaktion er langt mere overdrevet, idet Svend Andersen's udtalelser om genopstandelsen blev fremsat i en relevant journalistisk sammenhæng, og i øvrigt var et forsøg på at gyde olie på vandene. Jyllandspostens provokation havde som bekendt intet andet formål end at krænke, spotte og latterliggøre.

Hvor er det danske frisind, mangfoldighed og ytringsfrihed henne i denne debat? Vi har det måske i virkeligheden nok lidt med ytringer som relegion: Vi har ytrings- og relegionsfrihed men vi har ikke ytrings- og relegionslighed. Nogle ytringer (helst intollerente og højreekstreme) har fortrinsret - en slags verbal førstefødselsret lidt á lá den førstefødselsret til DK som bl.a. Krarup og Langballe tror på.