Tuesday, October 31, 2006

Noget helt andet!

Nogle ting bliver ikke omtalt i den danske presse overhovedet. Understående er en af dem, og derfor skal den nævnes her. Dermed har det jo også lidt med yttringsfrihed at gøre.

Et mantra vender konstant tilbage og ridder samfundsdebatten som en mare. "Det skal kunne betale sig at arbejde". Alle er principielt enige i dette, men af og til misbruges "sloganet" i det ondes tjeneste.

Flæskebjerget Klaus Hjorth Frederikssen, som bestemt ikke selv savner noget, har et meget anstrengt forhold til at arbejdsløse kan få dagpenge eller kontanthjælp. Der er systematisk skåret på begge ydelser siden regeringen Schlüter kom til magten, også under Nyrup, men det er ikke nok for Klaus Lort, som igen og igen finder på nye forskruede beregningseksempler ("en enligt forsørgende lavtlønnet indvandrerkvinde med 5 små børn og 200 km på arbejde") for at demonstrere at det ikke altid kan betale sig at arbejde. Konklussionen er altid den samme. Dagpengene og kontanthjælpen skal sættes ned.

Det er nu netop blevet dokumenteret at kontanthjælpsloftet overhovedet ikke har virket efter den officielle hensigt. Ingen er kommet i arbejde. Nu efterrationaliserer regeringen på vanlig vis (ligesom med irak, 24 årsregel osv.) og ændrer forklaringen med tilbagevirkende kraft. Nu var formålet med kontanthjælpsloftet pludselig at sikre at det altid kan betale sig at arbejde. Klaus Lort afsang i den forbindelse "altid betale sig at arbejde salmen" adskillige gange i går på landsdækkende TV. På den måde undgår man selvfælgelig også at indgå i den debat om emnet, som man egentlig burde deltage i!

Hvor når er nok nok, Klaus Lort? I 1982 kunne en gennemsnits LO'er i mødese at få 77 % af sin løn i dagpenge, hvis han blev ledig. Nu er det tilsvarende tal 55%. Hvor langt skal vi ned? Man vil altid, hvis bare man regner lav løn, børn, km og biler nok ind i regnestykket nå frem til at det for nogen ikke kan betale sig at arbejde, sådan er det bare, men der er altså en smertegrænse for hvor langt vi kan komme ned, hvis ikke familier skal jages fra hus og hjem pga. midlertidig ledighed.

Der er i øvrigt mange andre gode eksempler på at det ikke kan betale sig at arbejde i Fogh's Danmark. De fleste danskere tjener i disse år stort på værdistigninger i fast ejendom. Disse indtægter er for rigtigt mange langt større end deres lønindtægt, og så er det til og med skattefrit. Et andet eksempel er Dyrmoses kvalmende aftrædelsesordning fra TDC. Hvor ulækkert kan det blive? Hvis Fogh, Lort og co. virkelig mener, at det skal kunne betale sig at arbejde, så skulle de hellere tage fat på beskatning af de arbejdsfrie indkomster. Dét er der der virkelig er noget at hente.

De fattige bliver fattigere, de rige rigere og de fede federe, bl.a. Klaus Lort!

Thursday, October 19, 2006

Ulækker tankegang!

Jeg troede jeg var færdig med at kommentere på emnet, men vil alligevel nævne at Kenneth Kristensen (formand for DFU, herefter KK - ikke KKK, men det kunne have været sjovt) i morges i TV2's morgen tv udtalte at det ér helt legitimt at tegne Mohmammed, så langt så godt. Et prisværdigt synspunkt. Længe leve yttringsfriheden.

Begrundelsen var i følge KK bl.a. at udlændinge der kommer hertil, jo må tilpasse sig Danmark og ikke omvendt. Dette lyder umiddelbart tilforladeligt, men tænker man nærmere over den sammenhæng udtalelsen kommer i, så er det skræmmende, ja kæden hopper faktisk helt af.

Det ligger implicit i KK's udtalelse at en bestemt gruppe af "rigtigt danske" har særlige rettigheder. Bl.a. rettigheden til at håne, spotte og latterliggøre andre grupper. Det er i den sammenhæng som udtalelsen faldt givet, at det ikke er dansk statsborgerskab der er afgørende idet mange muslimer er danske statsborgere og det er også givet at man ikke som muslim kan være "rigtigt dansk" i KK's tankegang.

Yttringsfriheden er altså ikke absolut i KK's hjerne. De "rigtigt danske" har en særlig ret til at håne og spotte dem, som er mindre rigitigt danske!

Hvad definerer denne "førstefødselsret til danmark" som KK tydeligvis opererer med? Antal generationer i landet, relegion, kultur, etnisitet eller race? Jeg har i et tidligere indlæg argumenteret for at racen formodentlig er den væsentligste parameter for højrefløjens udlægning af begrebet "dansk", så det vil jeg ikke gå i dybden med her.

Det har på det seneste været moderne at benytte ordet "ulækker" om politiske modstandere. Jeg vil for en sjælden gang skyld droppe den gode tone og sige at KK har en ulækker tankegang. Manden er åbenlyst racist, og alt andet ville jo også være underligt for en formand i DFU.

Keep up the good work Kennth - Fortsæt med at afsløre dig selv og dit parti!

Tuesday, October 17, 2006

Dolph taler ud!

Kan man for helvede ikke blive fri for at høre på alt det pis om yttringsfrihed! Yttringsfrihed er noget som de kulturradikale pladderhumanister har fundet på! Retten til at tale skal forbeholdes de der har noget at byde på. B.S. Christiansen bl.a. I stedet skal vi høre på evigt argumenterende debatører som Marianne Jelved og Margrethe Auken. AAAAAAARRRRRRGGGGGHHH! Yttringsfrihed er 100 % asshole! Død over yttringsfriheden

Hvad bliver det næste der skal hyldes? Mangfoldighed f.eks. Mangfoldighed er noget skrammel. Vi burde alle skabes i Rambo's billede. Enkelt og ligetil. I stedet ser vi klovnemikler som Jarl Friis Mikkelsen, multikunstneren Søren Pilmark og barnestjernen David Owe. AAAAAAAAAAAARRRRGGGGGH!!!! Mangfoldighed er 100 % asshole. Død over mangfoldigheden. Død ved kølle.

Labels: , , ,

Kan ikke bruges til noget!

Den i posten herunder nævnte debat på informationshjemmeside trak ud. Mit sidste indlæg fik utilsigtet karakter af et manifest. Jeg synes derfor at det er værd at genudsende her på siden - i svagt redigeret form:

Mange tillæger islamister hele skylden for krisen om yttringsfrihed, fordi det er dem der har benyttet vold og trusler. Jeg er enig i at der går een klar skillelinie ved vold og trusler. Bestemt!

For mig går der også en skillelinie - ganske vist mere diffus - mellem på den ene side brug af ytringsfriheden i kunstnerisk eller journalistisk relevante sammenhænge og på den anden side misbrug af yttringsfriheden til at håne, spotte og latterliggøre uden formål i øvrigt. Den skillelinie er der tilsyneladende mange, som ikke kan se (idealister ?).

Jeg vil kæmpe til døden (i hvert fald billedligt talt) for at bevare vores frihedsrettigheder, h.u. yttringsfriheden, men samtidig vil jeg bruge masser af energi på at opfordre alle til at bruge yttringsfriheden med empati og ansvarlighed.

Jeg tror faktisk vi har bedst mulighed for at bevare yttringsfriheden, hvis vi ikke misbruger den til hån og spot. Kald det bare selvcensur.

Hvis vi fortsat insisterer på demonstrativt at bruge retten til at håne, spotte og latterliggøre, så skaber vi et udtalt ønske hos nogle om at indskrænke vores yttringsfrihed ved lov - eller vha. pres med handelsboykot, vold og trusler. Vi fremprovokerer en konflikt som vi aldrig nogen sinde kan vinde med andet end militære midler! Islamisterne på den anden side, gnider sig i hænderne. Det er lige den konflikt mod vesten, som de ønsker. En lose-lose situation for os, og en win-win situation for islamisterne.

Ovennævnte er på ingen måde en blåstempling af muslimernes eller islamisternes reaktioner mod Danmark. Det er en bare en konstatering af at reaktionerne er der! Moral og ideologi er nogen gange noget bras. I den konkrete sag er den vestlige verdens frihedsprincipper efter min opfattelse afgjort rigtigst og konflikten er efter min opfattelse mest muslimernes skyld. Vi kan bare ikke bruge dette til noget som helst. Vi er pinendød nødt til at forholde os realpolitisk til tingene.

Tuesday, October 10, 2006

Muhammed er et prekært emne

Jeg har i dag brugt mit krudt i debatten på Informations hjemmeside. Det handlede fra starten om historien med videobåndet fra DFU. Det kom efterhånden til at handle om noget andet.....

17/10 2006 En uge senere kører debatten videre. Mest i cirkler, for der hele tiden nogle nye chauvenister, som tror at de opfinder den dybe tallerken ved at kalde muslimer for facister (skarpt!), eller nogle autonome typer, der sætter verden på plads ved at kalde stort set alt og alle for racister (lige så skarpt!). Det ville være lige så konstruktivt at råbe "ASSHOLE" ud af vinduet. Kunne disse gabehoveder for pokker da ikke bare holde deres yttringsfrihed for sig selv....hmmmm. Ind i mellem bliver der dog også skrevet noget fornuftigt. Selvsagt mest af undertegnede!

Monday, October 02, 2006

Historien skrives om.

Information bragte i sidste uge en artikel om en systematiske historie revision, som tilsyneladende foregår i Danmark.

Hver for sig er forskellige historikere selvsagt fritstillet til at skrive som de vil, men hvis regeringen bl.a. med brug af skattekroner promoverer en bestemt udlægning - i dette tilsfælde stærkt højredrejet - så er det en trussel mod den frie forskning og dermed en trussel mod yttringsligheden.

Når man ikke kan lide den "etablerede" udgave af historien, så bestiller man tilsyneladende bare en ny "korrekt" udgave. Et glimrende eksempel på dette var ønsket om en ny udgave af historien om Danmark i den kolde krig. Der blev bestilt og udført en større rapport. Problemet var bare at den nye historie heller ikke var helt "korrekt nok" - i følge højrefløjen. Hvad gør man så, ja man bestiller da bare en ny- igen. Belært af skade udpeger man denne gang folk, som man er helt sikre på hører til på den yderste højrefløj, til at lave rapporten, og man betoner på forhånd at rapporten skal være kritisk over for venstrefløjen. Så skulle den være hjemme!

Historie er altså ikke noget man skriver. Det er noget man skræddersyr!BRAVO! Håber at Fogh, Haarder, Mikkelsen og alle de andre højreorienterede smagsdommere har en god smag i munden. Vi liberale er til gengæld ved at brække os over heksejagten og den åbenlyse hævntørst.

Historieskrivning er en objektiv videnskab som hører hjemme i forskningsmiljøet på universiteterne. Det skal ikke styres politisk OVERHOVEDET. Tolkning af og politisering over historien står til gengæld os alle frit for.

Jeg har slet ikke oplevet den systematiske venstreorienterede propaganda, som de højreorienterede smagsdommere mener har fundet sted. Min historielærer i 70'erne og 80'erne var forøvrigt en rigtig liberal venstremand, som de ikke findes længere. Hvis der fandtes venstreorienterede historie bøger brugte han dem i hvert fald ikke. Vores historiebøger var bla. fyldt med stærkt nationalistiske historier om Christina IV's fortræffeligheder, vikingernes heltemod, løgnen om slaveriets ophævelse i DK, løgne om Cuba krisen, samt en fuldstændig meningsløs røverhistorie om Stanley og Livingstone!

Vi vidste da godt at folket blev undertrykt i østeuropa og at Stalin var en folkemorder. Det gjorde Haarder om Mikkelsen også. Det var hverken hemmeligt eller undertrykt. Til gengæld blev vi forholdt sandheden om Cuba krisen, om Tysklands deling, atomvåben på dansk jord og om USA's militære strategier. Det var der sikkert gode grunde til, men hvad snakker de borgerlige egentlig om? Der er altså ikke noget at komme efter!

Det er klart at der i 70'erne og 80'erne, hvor det var mere moderne at være venstreorienteret, var flere, som fortolkede historien ud fra et venstreorienteret standpunkt. Tilsvarende er det nu moderne at se på tingene fra det alleryderste højre. Man må som borger og politiker leve med, at der er perioder, hvor man tilhører en politisk minoritet, og derfor ikke er enige med flertallert af journalister og forfattere. Dette medfører dog ikke at historien skal skrives om, og selt ikke at omskrivningen skal styres politisk, som nogle i regeringen er tilhængere af.

I virkeligheden tror jeg ikke de højreorienterede smagsdommere ønsker objektiv historieskrivning. De ønsker snarere en politisk styret politiserende historie fortolkning, som udpeger venstrefløjen som skurken. Det er også ok. Det skal bare ikke foregå for mine skattekroner.
Endnu et år er gået!

Det er nu et år siden tegningerne i JP satte verden i kog. Det har selvfølgelig sat alvorligt gang i selvransagelsen hos mange danske.

Som jeg tidligere har nævnt her på siden, er krisen efter min opfattelse endt med et nationalt kompromis, som går ud på, at vi alle tiltræder en uudtalt fælles erklæring at ydtringsfriheden er jomfrueligt intakt, men at vi lader være med at misbruge den til at provokere eller såre andre, når det kun er for provokationens skyld. Det går egentligt meget godt på den måde! Jeg ved ikke om mediernes gode opførsel er frivillig, eller om der forelægger et uofficielt dekret fra Fogh. Det sidste ville være god fornuft, idet en ny krise ville være for dyr for landet.

Debatten om ytringsfrihed kører stadig løs. Der har lige været en sag i Tyskland omkring en teaterdirektør som valgte at aflyse en opera pga. åbenlyst blasfemisk indhold. Dette er af højreorienterede smagsdommere blevet udlagt som endnu et eksempel på "selvsensur". Og det har de formodentlig ret i. Jeg kender ikke den tyske blasfemilovgivning, men jeg kan forestille mig, at der muligvis også har været en fornuftig juridisk årsag til at droppe forestillingen.

Er selvsensur en slem ting? Uffe Ellemann Jensen optrådte for nyligt i Meierheims talkshow. Ellemann gjorde det klart at en smule selvsensur, efter hans opfattelse, er på sin plads, og at man ikke skal provokere eller håne bare for provokationens skyld. "Det gode ved ytringsfriheden er, at vi ikke er forpligtet til at benytte den. Jeg må for en sjælden gangs skyld erklære mig enig med Ellemann.

Smagsdommerne i regeringen, som egentlig er erklærede tilhængere af absolut ytringsfrihed, lægger alligevel op til en smule "yttringsstyring". Bestemte yttringer skal have en særlig status, hvilket giver sig udtryk i udarbejdelsen af "kanons" samt den politisk styrede "omskrivning" af danmarkshistorien. Nogle yttringer, som man er uenige i, skal altså ligefrem trækkes tilbage eller skrives om. Hmmmmmm, hvor er den absolutte ytringsfrihed henne?