En tur til!
Jeg troede egentlig at debatten om ytringsfrihed i Danmark var ved at dø ud, men så poppede den sgu op igen i Deadline på DR2 i forgårs.
Det er dog nu som om, at selv "strammerne" på højrefløjen har erkendt, at ingen ønsker at pille ved ytringsfriheden som juridisk begreb. Alle politiske partier ønsker at bevare ytingsfriheden uændret. Tilsvarende tror jeg at det har gjort kraftigt indtryk på hørefløjen at erhvervslivet, Børsen, Tony Blair, Due-Jensen, George Bush, Bill Clinton, ikonet Ellemann m.fl. er gået så hårdt ind i debatten på "den forkerte side".
Nu gik den genopståede debat i Deadline mere på om man som privatperson eller som journalist har moralsk pligt til at moderere sine ytringer (etisk selvcensur kan man vel kalde det) således at de ikke sårer eller anstøder andre befolkningsgrupper. Med andre ord: Skal man vise hensyn, og kommer hensynet før den gode historie ?
Min holdning er at man har pligt til at overveje de mulige konsekvenser før man ytrer sig. "Tænk før du taler" sagde mine forældre altid til mig. "Vis hensyn til andre" har jeg altid hørt at man skal. Dette har altid været en del af det moralkodeks, som vi lever efter i Danmark, og det gælder vel i en massemedieverden også for aviser, tv-stationer og lignende. Det er den moralske side af sagen, som politikerne ikke skal blande sig i. Der må vi hver i sær tage den moralske diskussion med os selv. Hvis man derefter alligevel vælger at bringe krænkende ytringer må man naturligvis være beredte på at tage ansvaret for konsekvenserne. Dette forsømte Jyllandsposten i nogen grad i Mohammed sagen.
Sammenhængen som anstødelige ytringer bringes i er absolut afgørende. Hvis de er nødvendige for en historie som i øvrigt har journalistisk berettigelse, kan det godt være OK. Hvis de bringes bare for at provokere som tegningen herunder og jyllandspostens tegninger er det langt fra ok.
Den anden side er den realpolitiske side af sagen. Hvor mange Mohammed kriser kan vi tåle ? Skal Danmarks regering passivt afvente at en dansk avis eller tv-station igen fornærmer 1-2 mia mennesker ? Næste gang er det måske katolikerne der boykotter os fordi information skriver noget frækt om Jomfru Maria på forsiden.
Regeringen og folketinget bør reelt overveje, om vi har behov for lovgivning, der regulerer ytringer i massemedier, som krænker bestemte etniske grupper eller religioner. Tilsvarende har vi jo allerede en lovgivning mod afbrænding af andre landes flag og racistiske ytringer. Kræfter i EU har allerede ytret ønsker om fælles retningslinier, og måske kan det være løsningen, for det er ganske sikkert, at INGEN dansk regering efterfølgende vil kunne gå forest i noget, der ville kunne opfattes som et "knæfald for islam". Jeg synes dog at vi bør tage debatten.
Jeg troede egentlig at debatten om ytringsfrihed i Danmark var ved at dø ud, men så poppede den sgu op igen i Deadline på DR2 i forgårs.
Det er dog nu som om, at selv "strammerne" på højrefløjen har erkendt, at ingen ønsker at pille ved ytringsfriheden som juridisk begreb. Alle politiske partier ønsker at bevare ytingsfriheden uændret. Tilsvarende tror jeg at det har gjort kraftigt indtryk på hørefløjen at erhvervslivet, Børsen, Tony Blair, Due-Jensen, George Bush, Bill Clinton, ikonet Ellemann m.fl. er gået så hårdt ind i debatten på "den forkerte side".
Nu gik den genopståede debat i Deadline mere på om man som privatperson eller som journalist har moralsk pligt til at moderere sine ytringer (etisk selvcensur kan man vel kalde det) således at de ikke sårer eller anstøder andre befolkningsgrupper. Med andre ord: Skal man vise hensyn, og kommer hensynet før den gode historie ?
Min holdning er at man har pligt til at overveje de mulige konsekvenser før man ytrer sig. "Tænk før du taler" sagde mine forældre altid til mig. "Vis hensyn til andre" har jeg altid hørt at man skal. Dette har altid været en del af det moralkodeks, som vi lever efter i Danmark, og det gælder vel i en massemedieverden også for aviser, tv-stationer og lignende. Det er den moralske side af sagen, som politikerne ikke skal blande sig i. Der må vi hver i sær tage den moralske diskussion med os selv. Hvis man derefter alligevel vælger at bringe krænkende ytringer må man naturligvis være beredte på at tage ansvaret for konsekvenserne. Dette forsømte Jyllandsposten i nogen grad i Mohammed sagen.
Sammenhængen som anstødelige ytringer bringes i er absolut afgørende. Hvis de er nødvendige for en historie som i øvrigt har journalistisk berettigelse, kan det godt være OK. Hvis de bringes bare for at provokere som tegningen herunder og jyllandspostens tegninger er det langt fra ok.
Den anden side er den realpolitiske side af sagen. Hvor mange Mohammed kriser kan vi tåle ? Skal Danmarks regering passivt afvente at en dansk avis eller tv-station igen fornærmer 1-2 mia mennesker ? Næste gang er det måske katolikerne der boykotter os fordi information skriver noget frækt om Jomfru Maria på forsiden.Regeringen og folketinget bør reelt overveje, om vi har behov for lovgivning, der regulerer ytringer i massemedier, som krænker bestemte etniske grupper eller religioner. Tilsvarende har vi jo allerede en lovgivning mod afbrænding af andre landes flag og racistiske ytringer. Kræfter i EU har allerede ytret ønsker om fælles retningslinier, og måske kan det være løsningen, for det er ganske sikkert, at INGEN dansk regering efterfølgende vil kunne gå forest i noget, der ville kunne opfattes som et "knæfald for islam". Jeg synes dog at vi bør tage debatten.
posted by Christian Olesen at 4:41 AM
1 Comments:
Message from Labour Start:
Every once in a while (actually more often than that) we get an appeal from workers which makes you sit up and really take notice. The hunger strike now taking place at the University of Miami, in the United States, is one of those times.
It's all over the front page of LabourStart and has been for the last two weeks. But it was the videos (now showing on http://www.labourstart.tv ) that really did it for me.
Janitors, housekeepers and groundkeepers at the university have been demanding what is a simple, basic human right -- the right to join a union. Their employer is threatening them and intimidating them, and the university is refusing to lift a hand to support them in their struggle.
They are demanding that former Clinton administration official Donna Shalala, who is president of the university, intervene in the dispute and tell the company (called UNICCO) to recognize these workers' right to form a union. Shalala is stubbornly refusing.
They have gone on a liquids-only hunger strike -- both the workers and a half dozen university students. Civil rights leaders, politicians and labour leaders have rallied to their cause. The workers are laying their very lives on the line for dignity at work. Already, several have been hospitalized.
They are asking us to do two very simple things:
1. Go right now to this page --
http://www.labourstart.org/cgi-bin/solidarityforever/show_campaign.cgi?c=87
-- and send off your message to Donna Shalala.
2. Forward on this email to everyone you know, especially students and others at universities. Publish it on your blogs and websites. Print it out and hang it on bulletin boards. Reproduce it in your newsletters.
Help us mobilize thousands, and then tens of thousands, to overwhelm Donna Shalala with emails of protest in the next few hours and days.
These workers must not feel that they are alone. They have the support of the entire international labour movement behind them. Let us show them that today, right now.
Solidarity forever!
Thank you.
Eric Lee
Post a Comment
<< Home